Er der meget, man skal sætte sig ind i for at have solcelleanlæg?

Det korte svar er nej, det er ikke nogen udfordring at have et solcelleanlæg.

Men der ligger masser af teknik bag et solcelleanlæg med batteri, som skal gøre det let at have sådan et anlæg.

Idéen er, at man ikke skal bruge tid på at tjekke strømpriser og bruge strøm derefter, men at man enten får sin strøm fra sine solceller om sommeren eller fra elnettet om natten om vinteren, hvor strømmen er billigst.

Så anlægget skal stilles om fra sommer til vinter og tilbage igen, hvilket vi selvfølgelig hjælper med, hvis det ønskes.

Hvis ikke man har batteri på sit solcelleanlæg, vil man skulle bruge strømmen, mens den produceres, for at få glæde af sin egen strøm, da den ellers sælges til elnettet, og man herefter køber strøm til aktuel pris, når man ikke selv producerer nok til at forsyne sit hus.