Er tilbagebetalingstiden bedre i dag end for 10-15 år siden?
Ja. Tilbagebetalingstiden er kortere i dag, end den var, da man havde det store “solcelleboom” i 2011-2012.
Men der er tale om vidt forskellige afregningsmodeller og vidt forskellige priser på solcelleanlæg.
I 2011-2012 havde man en model, hvor man fik det samme for sin strøm, som man selv skulle betale. I praksis sagde man, at måleren løb baglæns om sommeren og forlæns om vinteren og om natten.
Et 6 KW anlæg, dengang fandtes der ikke batterier, kostede omkring kr. 125.000 og producerede omkring 6.000 KWh. For de bedste anlæg ville det så være betalt tilbage på ca. 10 år, men det var enkelt at forstå, og der var ikke nogen ubekendte i beregningerne.
I dag koster strømmen gennemsnitligt lidt mere, se eventuelt QR-koden “er elprisen høj i dag”, og man skal bruge sin strøm, mens man producerer den.
Det er her hybridanlæg (anlæg med batteri) kommer ind i billedet.
Samme 6 KW anlæg, nu med eksempelvis 16 KWh batteri, koster omkring kr. 98.000 og vil medføre en årlig udgift på kr. 3-4.000.
Tilbagebetalingstiden er omkring 8 år.
Dertil kan man sige, at den betaling op til datidens kr. 125.000 kan bruges til at betale den elregning, der så er tilbage i de samme 8 år.
Et anlæg uden batteri koster ca. det halve, men man kan så have sværere ved at beregne tilbagebetalingstid og besparelse, da alle beregninger kommer til at bero på forudsætninger mere end noget sikkert, men for den, som er god til at bruge sin strøm, mens den produceres, vil tilbagebetalingstiden blive endnu kortere.