Solcellespecialisten var blandt de første virksomheder i Danmark med fuld fokus på fordelene ved solceller.

Historien bag solcelleafregning: Fra årlig nettoafregning til gruppe 3 i dag

I starten af solcelleboomet i Danmark, omkring 2011-2012, var reglerne for solcelleafregning meget anderledes end de er i dag. Dengang kunne solcelleejere benytte sig af årlig nettoafregning, hvilket i praksis betød, at måleren “løb baglæns” i solskinsvejr og “forlæns” om natten eller i vintermånederne. Med andre ord blev produktionen og forbruget udlignet over hele året. Hvis du formåede at producere præcis den mængde strøm, du brugte, havde du ingen udgifter til el.

Hvis du producerede mere, end du brugte på et år, blev det overskydende solgt til en fast pristillæg. I de første 10 år fik du 60 øre/kWh, og de efterfølgende 10 år var tillægget 40 øre/kWh. På dette tidspunkt var det dog sjældent, at folk investerede i større anlæg, da solcelleanlæg kostede cirka 2,5 gange så meget som i dag, hvilket gjorde det mindre attraktivt at producere overskud til pristillæg.

Politiske ændringer
Efter denne periode blev afregningsreglerne ændret flere gange, som en del af en politisk beslutning om at justere incitamenterne for solcelleejere. Fra årlig nettoafregning gik systemet over til timemæssig nettoafregning, som det ses i gruppe 2. Dette betød, at produktion og forbrug skulle udlignes indenfor samme time. Hvis du producerede strøm om dagen og brugte strøm om aftenen, blev produktionen solgt til den pris der var givet tilsagn om, pristillæg eller forhøjet pristillæg og du skulle købe den strøm, du brugte, til markedspris.

Afregningen i dag (Gruppe 6)
I dag fungerer solcelleafregningen i gruppe 6 anderledes og reduceret med nogle afgørende forskelle. I dag er det kun elafgiften plus moms som er årsafregnet og med en fast garanteret pris på 40 øre/kWh frem til 2032. Spotprisen kan variere, men du kan aldrig få mere end denne garanterede pris. Hvis spotprisen er højere end 40 øre/kWh, vil Gældstyrelsen kræve det overskydende tilbage, da garanteret pris er loftet.

Er spotprisen lavere end 40 øre/kWh vil du modtage spotprisen fra produktionselleverandøren og resten op til garantiprisen fra Energistyrelsen.

For den strøm, du bruger inden for samme time, vil værdien være højere. Med dagens elafgifter og moms vil værdien af en produceret kilowatt-time være minimum 1,35 kr. og fuld værdi hvis du bruger din egenproducerede strøm indenfor en time.. Hvis du installerer batterier til at gemme din overskudsproduktion, kan du optimere denne afregning endnu mere.

Skulle du have elvarme og deraf ingen elafgift kan der naturligvis ikke årsafregnes og gruppen vil så være stort set som et nyt anlæg i gruppe 3

Hvad betyder dette for dig i 2024?
Hvis du overvejer at udvide dit anlæg eller skifte til et nyt, som placerer dig i gruppe 3 øjebliksafregning og spotpris.. Du får spotpris for overskudsproduktion. Med elvarme er det stadig attraktivt at udvide dit anlæg og samtidig overveje et batterisystem, der kan optimere både forbrug og besparelser.

Det er disse overvejelser og optimeringsmuligheder, vi vil dykke mere ned i, når vi laver en video om batterisystemer og deres fordele for solcelleejere i dagens marked.

Brug for hjælp?

Indtast dit nummer herunder, så ringer vi dig op.

Profile image
DK flag
Solcellespecialisten var blandt de første virksomheder i Danmark med fuld fokus på fordelene ved solceller.

Ordbog over solcelletermer

Med stigende krav til bæredygtighed, som f.eks. ESG-rapporter, CO2-afgifter, risikostyring og finansiering, er solceller ikke længere blot en grøn løsning, men også en solid økonomisk investering.

Læs mere